+ more10% kryptorabatSEPA

Forskning i klar tale

BPC-157

Hvad det er

BPC-157 er et syntetisk stabilt gastrisk pentadekapeptid (15 aminosyrer), et fragment afledt af et protein, der findes i menneskelig mavesaft. I dyreforsoeg er det blevet testet for sin virkning paa heling af sener, ledbaand, muskel-sene-overgang, nerver og maveslimhinden. Al hidtidig dokumentation for effekt er praeklinisk (rotter); der findes ingen publiceret forsoegsdokumentation for effekt hos mennesker og intet etableret doseringsprotokol til mennesker.

Sådan blev det brugt i studier

Model: Rotte (han-Wistar)
Undersøgt for: Heling af akillessene til knogle efter kirurgisk loesrivelse af senen fra haelbenet
Dosis: 10 ug/kg, 10 ng/kg, or 10 pg/kg per dose (rat study, already published per kg body weight)
Dosering: En gang dagligt, foerste dosis inden for 30 minutter efter operationen
Administrationsvej: Intraperitoneal injektion
Varighed: Vurderet paa dag 1, 4, 7, 10, 14 og 21 efter operationen (daglig dosering indtil 24 timer foer vurderingen)

Målte effekter: Behandlede rotter viste bedre heling af sene til knogle funktionelt (hoejere akillesfunktionsindeks), biomekanisk (hoejere belastning til brud, stivhed og Youngs modul) og histologisk (bedre kollagenorganisering, mere vaskularisering, mere type I-kollagen). BPC-157 modvirkede ogsaa forvaerringen af heling forarsaget af kortikosteroidet methylprednisolon.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette forsoeg

Kilder: Krivic A, Anic T, Seiwerth S, Huljev D, Sikiric P. Achilles detachment in rat and stable gastric pentadecapeptide BPC 157: promoted tendon-to-bone healing and opposed corticosteroid aggravation. J Orthop Res. 2006;24(5):982-9.

Model: Rotte (Wistar)
Undersøgt for: Heling af det mediale kollaterale ledbaand (MCL) efter kirurgisk overskaering af ledbaandet
Dosis: Intraperitoneal 10 ng/kg per dose; or topical 1.0 ug per gram of cream; or per-oral 0.16 ug/mL in drinking water (about 12 mL/rat/day). The injected figure is already per kg body weight in this rat study.
Dosering: Intraperitonealt en gang dagligt; topisk foerst paafoert 30 minutter efter operationen og sidst 24 timer foer aflivning; oralt kontinuerligt i drikkevand
Administrationsvej: Intraperitonealt, topisk (creme) og peroralt (drikkevand) sammenlignet
Varighed: Op til 90 dage efter operationen

Målte effekter: Alle tre indgivelsesveje gav konsekvente forbedringer i ledbaandsheling paa tvaers af funktionelle, biomekaniske, makroskopiske og histologiske maal sammenlignet med kontroller. Abstractet rapporterer retningen af effekten (forbedret heling), men angiver ikke numeriske vaerdier pr. maal.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette forsoeg

Kilder: Cerovecki T, Bojanic I, Brcic L, Radic B, Vukoja I, Seiwerth S, Sikiric P. Pentadecapeptide BPC 157 (PL 14736) improves ligament healing in the rat. J Orthop Res. 2010;28(9):1155-61.

Model: Rotte
Undersøgt for: Svaekket muskel-sene-overgang (quadricepssenen dissekeret fra musklen, en defekt der ikke heler af sig selv hos rotter)
Dosis: Intraperitoneal 10 ug/kg or 10 ng/kg per dose; or per-oral 0.16 ug/mL or 0.16 ng/mL in drinking water (about 12 mL/rat/day). The injected figures are already per kg body weight.
Dosering: Intraperitonealt fra umiddelbart efter operationen indtil 24 timer foer aflivning; oralt kontinuerligt i drikkevand indtil aflivning
Administrationsvej: Intraperitonealt og peroralt (drikkevand)
Varighed: Aflivning paa dag 7, 14, 28 og 42 efter operationen

Målte effekter: Behandlede rotter viste forbedrede makroskopiske og mikroskopiske fund, stoerre biomekanisk styrke og bedre funktionel restitution. Overgangsdefekten forsvandt efter sigende fuldstaendigt paa dag 42, muskelatrofi blev modvirket, inflammatorisk infiltrat blev reduceret, og markoererne eNOS og COX-2 blev normaliseret med reduceret oxidativt stress sammenlignet med ubehandlede kontroller.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette forsoeg

Kilder: Japjec M, Horvat Pavlov K, Petrovic A, et al. Stable gastric pentadecapeptide BPC 157 as a therapy for the disable myotendinous junctions in rats. Biomedicines. 2021;9(11):1547.

Model: Rotte
Undersøgt for: Mavesaar (akut model, acetat-induceret kronisk saarmodel og pylorus-ligeringsmodel)
Dosis: 200, 400 or 800 ng/kg per dose (rat study, already published per kg body weight)
Dosering: Enkelt eller kontinuerlig indgivelse afhaengigt af model
Administrationsvej: Intramuskulaert eller intragastrisk (sammenlignet)
Varighed: Ikke angivet i abstractet; spaender over akutte og kroniske saarprotokoller

Målte effekter: BPC-157 reducerede saararealet med inhibitionsrater for saardannelse paa 45,7 % til 65,6 %. Den intramuskulaere dosis paa 800 ng/kg gav en inhibition paa 65,5 %, 65,6 % og 59,9 % paa tvaers af de tre modeller. Det accelererede genopbygning af kirtelepitel og granulationsvaev. Intramuskulaer dosering var mere effektiv end intragastrisk og virkede ved en lavere effektiv dosis; effekten var gunstig sammenlignet med famotidin-kontroller.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette forsoeg

Kilder: Xue XC, Wu YJ, Gao MT, et al. Protective effects of pentadecapeptide BPC 157 on gastric ulcer in rats. World J Gastroenterol. 2004;10(7):1032-6.

Model: Rotte (Wistar)
Undersøgt for: Traumatisk iskiasnerveskade (fuldstaendig overskaering af iskiasnerven)
Dosis: 10 ng/kg (published per kg body weight); the abstract also lists a 10 ug arm whose per-kg versus per-animal basis is not specified
Dosering: Gentagen indgivelse efter overskaering af nerven (intraperitonealt/intragastrisk arme) med lokal paafoering ved anastomosen i andre arme
Administrationsvej: Intraperitonealt, intragastrisk, lokalt ved anastomosestedet og injiceret i nerveslange
Varighed: Fulgt over regenerationsperioden efter skaden (funktionel og histomorfometrisk vurdering)

Målte effekter: Behandlede rotter viste hurtigere aksonal regeneration: forbedrede motoriske aktionspotentialer, hoejere scorer for iskiasfunktionsindeks og ingen autotomiadfaerd sammenlignet med kontroller. Histomorfometri viste stoerre diameter af myeliniserede fibre, stoerre myelintykkelse og hoejere fibertaethed.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette forsoeg

Kilder: Gjurasin M, Miklic P, Zupancic B, et al. Peptide therapy with pentadecapeptide BPC 157 in traumatic nerve injury. Regul Pept. 2010;160(1-3):33-41.

Model: Mus (BALB/c og ICR), rotter (Sprague-Dawley), kaniner og hunde
Undersøgt for: Praeklinisk sikkerheds- og toksikologievaluering (enkeltdosis, gentagen dosis, genotoksicitet, embryo-foster og lokal tolerance) til saarhelingsbrug
Dosis: Highest specifically reported dose was 2 mg/kg in dogs, where a reversible creatinine decrease occurred; exact per-kg maxima for most species were not given in the abstract
Dosering: Protokoller med enkeltdosis og gentagen dosis paa tvaers af arter
Administrationsvej: Oral indgivelse og intramuskulaer injektion
Varighed: Toksicitet ved gentagen dosis med en 2-ugers udvasknings-/restitutionsperiode vurderet hos hunde

Målte effekter: BPC-157 var veltolereret og forarsagede ingen alvorlig toksicitet hos nogen af de fire arter. Enkeltdosisforsoeg viste ingen testrelaterede effekter. Hos hunde forekom et reversibelt fald i kreatinin ved 2 mg/kg (ikke ved lavere doser), som blev reverseret efter en 2-ugers udvaskning. Ingen genotoksicitet og ingen embryo-foster-toksicitet blev observeret. Ingen LD50 blev rapporteret i abstractet.

Bivirkninger: Test af lokal tolerance viste kun mild irritation. Det eneste bemaerkelsesvaerdige systemiske fund var et reversibelt fald i serumkreatinin hos hunde ved 2 mg/kg. Ingen alvorlig toksicitet, ingen genotoksicitet og ingen embryo-foster-toksicitet blev observeret.

Kilder: Xu C, Sun L, Ren F, et al. Preclinical safety evaluation of body protective compound-157, a potential drug for treating various wounds. Regul Toxicol Pharmacol. 2020;114:104665.

Hvor solide data er

AErlig vurdering: Al dokumentation for effekt af BPC-157 er praeklinisk og naesten udelukkende paa rotter. Der findes ingen publiceret forsoegsdokumentation for effekt hos mennesker og intet etableret doseringsprotokol til mennesker; enhver, der citerer en "menneskedosis", ekstrapolerer i stedet for at foelge valideret vejledning. En stor del af det publicerede arbejde stammer fra en enkelt forskergruppe omkring P. Sikiric (Zagreb), hvilket er en anerkendt begraensning i form af kildekoncentration og betyder, at uafhaengig replikation er sparsom. Rotteforsoegene rapporterer doser, der allerede er normaliseret pr. kilogram (10 ug/kg, 10 ng/kg, 10 pg/kg, 200-800 ng/kg), hvilket er nyttigt, men de effektive doser spaender over mange stoerrelsesordener, og abstracts angiver ofte retningen af effekten uden fuldstaendige numeriske tabeller. Indgivelsesvejene er blandede (intraperitonealt, intramuskulaert, intragastrisk, oralt via drikkevand, topisk), saa resultaterne er ikke direkte sammenlignelige paa tvaers af forsoeg. Hvad angaar sikkerhed, fandt det ene praekliniske toksikologiske forsoeg paa flere arter (Xu 2020, Regul Toxicol Pharmacol), at BPC-157 var veltolereret med kun mild lokal irritation, ingen genotoksicitet, ingen embryo-foster-toksicitet og et enkelt reversibelt fund (nedsat kreatinin hos hunde ved 2 mg/kg); dette er dog dyretoksikologi, ikke sikkerhedsdata fra mennesker, og ingen LD50 blev rapporteret. Konklusion: lovende og konsekvent positiv i gnaver-helingsmodeller, men uprovet hos mennesker, afhaengig af en snaever gruppe forskere og uden nogen valideret menneskedosis eller langtidssikkerhedsdokumentation hos mennesker.

Kilder

Studiedata, kun til forskning. Ingen etableret human protokol.