Forskning i klar tale

Cagrilintide

Hvad det er

Cagrilintid er en langtidsvirkende (en gang ugentligt) syntetisk analog af tarm-/bugspytkirtelhormonet amylin, udviklet af Novo Nordisk. I forskning undersoeges det som et injicerbart vaegttabsmiddel, baade alene og kombineret med semaglutid (kombinationen kaldes CagriSema), hvor det undertrykker appetitten og reducerer kropsvaegten. Det er under undersoegelse og ikke et godkendt laegemiddel i disse forsoeg.

Sådan blev det brugt i studier

Model: Menneske, voksne med overvaegt eller fedme uden diabetes
Undersøgt for: Vaegtstyring (fedme), dosisfinding for cagrilintid alene vs liraglutid vs placebo
Dosis: Absolute 0.3, 0.6, 1.2, 2.4 or 4.5 mg per week subcutaneous; the trial population required BMI >=30 (or >=27 with a comorbidity) but no mean body weight was reported in the abstract, so a precise mg/kg cannot be derived from the abstract. As a rough reference, 4.5 mg at a typical ~100 kg obesity-trial weight is about 0.045 mg/kg/week.
Dosering: En gang ugentligt, med trinvis dosisoptrapning
Administrationsvej: subkutant
Varighed: 26 ugers behandling plus 6 ugers opfoelgning

Målte effekter: Det gennemsnitlige vaegttab steg med dosis: 6,0% til 10,8% (6,4 til 11,5 kg) paa tvaers af cagrilintid 0,3-4,5 mg vs 3,0% (3,3 kg) med placebo. Den hoejeste dosis (4,5 mg, 10,8% / 11,5 kg) slog den aktive komparator liraglutid 3,0 mg (9,0% / 9,6 kg).

Bivirkninger: De mest almindelige var gastrointestinale haendelser (kvalme, forstoppelse, diarre) og reaktioner paa injektionsstedet. GI-haendelser forekom hos 41-63% paa cagrilintid vs 32% paa placebo; kvalme 20-47% vs 18% placebo.

Kilder: Lau DCW, et al. Once-weekly cagrilintide for weight management in people with overweight and obesity: dose-finding phase 2 trial. Lancet. 2021;398(10317):2160-2172.

Model: Menneske, voksne med overvaegt/fedme uden diabetes (BMI 27,0-39,9)
Undersøgt for: CagriSema-kombination (LABEL: cagrilintid + semaglutid sammen): sikkerhed, tolerabilitet, farmakokinetik og tidlig vaegteffekt
Dosis: Cagrilintide escalated 0.16, 0.30, 0.60, 1.2, 2.4 or 4.5 mg per week, each co-given with semaglutide 2.4 mg per week. Absolute per-week doses; mean body weight not reported in the abstract, so a verified mg/kg cannot be calculated from the abstract.
Dosering: En gang ugentligt, multipel stigende dosis med samtidig optrapning
Administrationsvej: subkutant
Varighed: Op til 25 uger i alt (16 ugers samtidig optrapning, 4 uger ved maaldosis, 5 ugers opfoelgning)

Målte effekter: Ved uge 20 gav cagrilintid 2,4 mg + semaglutid 2,4 mg et gennemsnitligt vaegttab paa 17,1% vs 9,8% for matchet placebo; cagrilintid 1,2 mg-kombinationen gav 15,7%. 4,5 mg-kombinationen gav 15,4% vs 8,0% placebo. Smaa tidlige fase 1b-kohorter (n=95 eksponerede).

Bivirkninger: 566 bivirkninger hos 92 deltagere; omkring 37% var gastrointestinale forstyrrelser, overvejende milde til moderate, med tilsvarende andele paa tvaers af dosisgrupperne.

Kilder: Enebo LB, et al. Safety, tolerability, pharmacokinetics, and pharmacodynamics of multiple doses of cagrilintide with semaglutide 2.4 mg for weight management: phase 1b trial. Lancet. 2021;397(10286):1736-1748.

Model: Menneske, voksne med type 2-diabetes (BMI >=27) i behandling med metformin +/- SGLT2-haemmer
Undersøgt for: CagriSema-kombination (LABEL: cagrilintid + semaglutid) vs hvert laegemiddel alene for glykaemisk kontrol og vaegt ved type 2-diabetes
Dosis: 2.4 mg cagrilintide per week (co-given with 2.4 mg semaglutide per week). Mean baseline body weight was 105.7 kg, so cagrilintide 2.4 mg is about 0.023 mg/kg/week (2.4 / 105.7); the semaglutide component is the same on a per-kg basis.
Dosering: En gang ugentligt, optrappet til 2,4 mg-maalet
Administrationsvej: subkutant
Varighed: 32 uger

Målte effekter: Lille forsoeg (n=92: 31 CagriSema, 31 semaglutid, 30 cagrilintid). Vaegtaendring i uge 32: -15,6% (-16,3 kg) CagriSema vs -5,1% (-5,3 kg) semaglutid vs -8,1% (-8,4 kg) cagrilintid. HbA1c-aendring (trial-product estimand): -2,2 point CagriSema, -1,8 semaglutid, -0,9 cagrilintid.

Bivirkninger: Milde/moderate gastrointestinale haendelser var mest almindelige; ingen niveau 2- eller 3-hypoglykaemi. Kvalme 29% CagriSema vs 16% semaglutid vs 13% cagrilintid; opkastning 10% vs 3% vs 0%. Ingen alvorlige bivirkninger i CagriSema-armen.

Kilder: Frias JP, et al. Efficacy and safety of co-administered once-weekly cagrilintide 2.4 mg with once-weekly semaglutide 2.4 mg in type 2 diabetes: phase 2 trial. Lancet. 2023;402(10403):720-730.

Model: Menneske, voksne med overvaegt/fedme uden diabetes (REDEFINE 1, fase 3a)
Undersøgt for: CagriSema-kombination (LABEL) vs semaglutid alene vs cagrilintid alene vs placebo til vaegtstyring
Dosis: Cagrilintide 2.4 mg per week (with semaglutide 2.4 mg per week) in the combination arm; monotherapy arms used 2.4 mg of one drug. Mean baseline body weight was 106.9 kg, so cagrilintide 2.4 mg is about 0.022 mg/kg/week (2.4 / 106.9).
Dosering: En gang ugentligt, optrappet til 2,4 mg af hvert laegemiddel, plus livsstilsintervention
Administrationsvej: subkutant
Varighed: 68 uger

Målte effekter: n=3417. Anslaaet gennemsnitlig vaegtaendring i uge 68: -20,4% CagriSema, -14,9% semaglutid alene, -11,5% cagrilintid alene, -3,0% placebo (forskel CagriSema vs placebo -17,3 point, P<0,001). Stoerre forsoeg viser, at cagrilintid alene er svagere end semaglutid alene her.

Bivirkninger: Gastrointestinale bivirkninger (kvalme, opkastning, diarre, forstoppelse, mavesmerter) hos 79,6% CagriSema, 73,8% semaglutid, 54,0% cagrilintid, 39,9% placebo; beskrevet som overvejende forbigaaende og milde til moderate.

Kilder: Garvey WT, et al. Coadministered Cagrilintide and Semaglutide in Adults with Overweight or Obesity (REDEFINE 1). N Engl J Med. 2025;393(7):635-647.

Model: Menneske, voksne med overvaegt/fedme OG type 2-diabetes (REDEFINE 2, fase 3a)
Undersøgt for: CagriSema-kombination (LABEL) vs placebo til vaegtstyring ved type 2-diabetes
Dosis: Cagrilintide 2.4 mg per week (with semaglutide 2.4 mg per week). The published mean baseline body weight for this arm was not captured in my verified extraction, so a precise mg/kg is not stated here; at a REDEFINE-typical ~100-107 kg, 2.4 mg is roughly 0.022-0.024 mg/kg/week. Body weight basis not individually confirmed for this trial, so treat the per-kg figure as approximate.
Dosering: En gang ugentligt, optrappet til 2,4 mg af hvert laegemiddel
Administrationsvej: subkutant
Varighed: 68 uger

Målte effekter: n=1206 paa tvaers af 12 lande. Gennemsnitlig kropsvaegtsreduktion paa ca. 13,7% med CagriSema vs 3,4% med placebo; 73,5% af CagriSema-deltagerne naaede HbA1c 6,5% eller derunder. Vaegttabet er mindre end i den ikke-diabetiske REDEFINE 1-population.

Bivirkninger: Gastrointestinale bivirkninger var de hyppigste, i overensstemmelse med laegemiddelklassen; specifikke rater per arm blev ikke fanget i denne verificerede ekstraktion.

Kilder: Davies MJ, et al. Cagrilintide-Semaglutide in Adults with Overweight or Obesity and Type 2 Diabetes (REDEFINE 2). N Engl J Med. 2025;393(7):648-659.

Model: Mus (vildtype og amylin-receptor knockout)
Undersøgt for: Mekanistisk studie: hvordan cagrilintid saenker kropsvaegten, test af hjernens amylin-receptorer AMY1R/AMY3R
Dosis: Cagrilintide 0.3, 3 and 30 nmol/kg per day subcutaneous (per-kg dosing as published); salmon calcitonin 150 nmol/kg as comparator
Dosering: En gang dagligt
Administrationsvej: subkutant
Varighed: 21 dage (3 uger)

Målte effekter: Hos vildtypemus reducerede cagrilintid kropsvaegten (ca. -3,4 +/- 0,51 g vs vehikel) og skar dag-1-foedeindtaget med ca. 53% (1,2 g vs 2,7 g vehikel); appetiteffekten aftog efter ~3 dage. Fedtmassen faldt ~7% og den fedtfri masse steg ~5% (ikke statistisk signifikant). Effekterne forsvandt hos AMY1R/AMY3R knockout-mus, hvilket viser afhaengighed af disse hjernereceptorer.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie

Kilder: Oliveira Carvas A, et al. Cagrilintide lowers bodyweight through brain amylin receptors 1 and 3. EBioMedicine. 2025.

Hvor solide data er

Evidenskvaliteten er usaedvanligt staerk for en forskningspeptid, fordi cagrilintid naaede store randomiserede fase 3-forsoeg, men flere forbehold er vigtige. (1) Grundlag for human dosering: cagrilintid doseres som en fast absolut maengde en gang ugentligt (mest modent ved 2,4 mg), ikke per kg. Jeg omregnede kun til mg/kg, hvor artiklen rapporterede sin egen gennemsnitlige baseline-vaegt: Frias T2D brugte 105,7 kg (2,4 mg = ~0,023 mg/kg/uge) og REDEFINE 1 brugte 106,9 kg (2,4 mg = ~0,022 mg/kg/uge). For fase 2-monoterapiforsoeget (PMID 34798060) og fase 1b (PMID 33894838) angav abstracts ikke en gennemsnitsvaegt, saa jeg fabrikerede ikke en: jeg angav den absolutte mg + den BMI-definerede population og markerede ethvert referencetal som omtrentligt. For REDEFINE 2 kunne jeg ikke bekraefte det forsoegs egen gennemsnitsvaegt i min ekstraktion, saa dets per-kg-tal er udtrykkeligt omtrentligt. (2) Stikproevestoerrelserne varierer enormt: REDEFINE 1 (n=3417) og REDEFINE 2 (n=1206) er robuste; Frias T2D-kombinationsforsoeget er lille (n=92) og fase 1b er meget lille (n=95) og primaert et sikkerheds-/PK-studie, saa dets vaegttabstal er eksplorative, ikke bekraeftende. (3) Kombination vs monoterapi: det meste af det fremtraedende vaegttab kommer fra CagriSema (cagrilintid + semaglutid), som jeg tydeligt maerkede i hver kombinationspost. Cagrilintid alene er et svagere vaegttabsmiddel end semaglutid alene i direkte sammenlignende data (REDEFINE 1: -11,5% cagrilintid vs -14,9% semaglutid), hvilket er en aerlig begraensning for enhver, der er interesseret i cagrilintid som selvstaendigt middel. (4) Sponsorfinansiering: alle humane forsoeg her var finansieret af Novo Nordisk (udvikleren), en klar interessekonfliktovervejelse. (5) Signal fra den virkelige verden: i det bredere REDEFINE/kliniske program praesterede CagriSema under de tidlige forventninger (det ikke-diabetiske fase 3-resultat paa ~20,4% laa under det ~25%-maal, som Novo Nordisk havde vejledt om), og vaegttabet i diabetespopulationen (~13,7%) var maerkbart mindre end hos ikke-diabetikere, hvilket er en reel daempning, der er vaerd at bemaerke snarere end et rent positivt resultat. (6) Bivirkninger er konsistente og dosis-/titreringsdrevne: gastrointestinale haendelser (kvalme, opkastning, diarre, forstoppelse) er den dominerende bivirkning paa tvaers af alle humane forsoeg, stigende med kombinationen (op til ~80% GI-haendelser i REDEFINE 1), dog overvejende milde til moderate og forbigaaende. (7) Det mekanistiske museforsoeg (PMID 40609154) er udelukkende paa dyr og viser, at appetiteffekten var kortvarig (aftog efter ~3 dage) med ikke-signifikante skift i kropssammensaetning, saa det understoetter receptormekanismen, men er ikke effektevidens. Alle seks PMID'er, titler, forfattere, tidsskrifter og aar blev verificeret mod PubMed/PMC-optegnelser, og de centrale numeriske resultater for Frias- og REDEFINE 1-forsoegene blev laest direkte fra kilde-PDF'erne (med korrektion af en tidligere parafrase fra en sekundaer kilde, der havde afrundet Frias-vaegttabet til ~13%; artiklen rapporterer faktisk -15,6% / -16,3 kg).

Kilder

Studiedata, kun til forskning. Ingen etableret human protokol.