BitcoinTether USDTEthereumSolana+ more10% kryptorabatSEPA bank transferSEPA

Forskning i klar tale

IGF-1 LR3

Hvad det er

IGF-1 LR3 (Long R3 IGF-I) er en syntetisk analog med 83 aminosyrer af insulinlignende vaekstfaktor 1 med en Arg-substitution i position 3 og en N-terminal forlaengelse paa 13 rester. Disse aendringer faar den til at binde sig meget mindre fast til IGF-bindingsproteiner, saa den i blodbanen forbliver fri og aktiv langt laengere end nativ IGF-1, hvilket er grunden til, at den anvendes som forskningsreagens til at drive IGF-1-receptorsignalering, celleproliferation og vaevsvaekst i cellekultur og dyremodeller. Der findes stort set ingen publicerede humane effektstudier af selve LR3-analogen; de humane data, der findes, er for nativ rekombinant IGF-1 (mecasermin), ikke LR3.

Sådan blev det brugt i studier

Model
Gris (slagtesvin)
Undersøgt for
Effekt paa vaekst, vaeksthormon og IGF-aksen
Dosis
0.18 mg/kg/day (180 micrograms/kg/day, published per-kg)
Dosering
Kontinuerlig infusion, dagligt
Administrationsvej
intravenoes
Varighed
4 dage

Målte effekter: LR3 IGF-I alene REDUCEREDE den gennemsnitlige daglige vaegtoegning og foderindtaget i stedet for at oege dem. Det gennemsnitlige plasma-vaeksthormon faldt cirka 23%, og arealet under GH-toppene faldt cirka 60%. Endogen plasma-IGF-I og IGFBP-3 var ogsaa undertrykt. Kombination af LR3 IGF-I med svine-GH genoprettede ikke vaeksten; insulin, IGFBP-3 og IGF-I forblev undertrykt. Forfatterne konkluderede, at IGF-peptidet undertrykte GH-sekretionen, hvilket sekundaert saenkede IGF-aksen og bidrog til vaeksthaemning i denne model.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie (den undertrykte vaekst, GH, IGF-I og IGFBP-3 var de maalte farmakologiske resultater, ikke markeret som toksicitet)

Kilder: Dunaiski, Dunshea, Walton, Goddard. Long [R3] insulin-like growth factor-I reduces growth, plasma growth hormone, IGF binding protein-3 and endogenous IGF-I concentrations in pigs. J Endocrinol. 1997.

Model
Rotte (hun, ca. 110 g kropsvaegt)
Undersøgt for
Stimulering af epitelvaekst i tynd- og tyktarm
Dosis
2.5 mg/kg/day (published per-kg)
Dosering
Kontinuerlig infusion, dagligt
Administrationsvej
subkutan (kontinuerlig infusion)
Varighed
3 dage

Målte effekter: Ved en lige stor dosis paa 2.5 mg/kg/dag oegede LR3 IGF-I, men IKKE nativ IGF-I, kropsvaegten og oegede vaadvaegten af baade tynd- og tyktarm med cirka 20% i forhold til kontroller. Krypelaengden i duodenum steg cirka 13% og krypelaengden i ileum cirka 22%, med flere celler pr. krypt. Maerkningsindekset med tritieret thymidin (markoer for celleproliferation) steg op til cirka 14% i duodenum og ileum. Maerkningsindekset i colon forblev lavt med en ikke-signifikant aendring. Dette illustrerer, at LR3 er mere potent end nativ IGF-I in vivo, fordi den undslipper IGF-bindingsproteiner.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie

Kilder: Steeb CB, Trahair JF, Read LC. Administration of insulin-like growth factor-I (IGF-I) peptides for three days stimulates proliferation of the small intestinal epithelium in rats. Gut. 1995.

Model
Marsvin (hun, ca. 350 g kropsvaegt)
Undersøgt for
Effekt paa helkrops- og organvaekst og den cirkulerende IGF-akse
Dosis
About 0.34 mg/kg/day (paper gave an absolute 120 micrograms/day; divided by the reported 350 g body weight that is roughly 0.34 mg/kg/day)
Dosering
Kontinuerlig infusion, dagligt
Administrationsvej
subkutan (kontinuerlig infusion)
Varighed
7 dage

Målte effekter: LR3 IGF-I oegede signifikant de fraktionelle (pr. kropsvaegt) vaegte af binyrer, tarm, nyrer og milt, hvilket viste selektiv organvaekst. Helkrops-vaegtoegning og foderindtag blev dog IKKE signifikant aendret. Samtidig blev de cirkulerende plasmakoncentrationer af IGF-I, IGF-II og IGF-bindingsprotein reduceret. Saaledes omfordelte analogen vaeksten til specifikke organer uden at drive en netto kropsvaegtoegning i dette korte studie.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie

Kilder: Conlon MA, Tomas FM, Owens PC, Wallace JC, Howarth GS, Ballard FJ. Long R3 insulin-like growth factor-I (IGF-I) infusion stimulates organ growth but reduces plasma IGF-I, IGF-II and IGF binding protein concentrations in the guinea pig. J Endocrinol. 1995.

Model
Cellekultur (in vitro), neonatale rottelungefibroblaster (postnatal dag 5)
Undersøgt for
Celleproliferationspotens versus nativ IGF-I
Dosis
0.6 nM for half-maximal stimulation (in vitro molar concentration)
Dosering
Enkelt tilsaetning til dyrkningsmedium
Administrationsvej
in vitro
Varighed
48 timers eksponering

Målte effekter: Long[R3]IGF-I oegede antallet af fibroblastceller og var mere potent end nativ IGF-I: halvmaksimal proliferativ effekt ved cirka 0.6 nM for Long[R3]IGF-I versus cirka 1.5 nM for IGF-I. Den stoerre potens tilskrives, at LR3 undslipper de haemmende IGF-bindingsproteiner (IGFBP-3, IGFBP-4), som cellerne udskiller. Dette er en mekanistisk potens-sammenligning, ikke et vaevsvaekst-resultat.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie (in vitro)

Kilder: Price WA. Regulation of insulin-like growth factor (IGF)-binding protein expression by growth factors and cytokines alters IGF-mediated proliferation of postnatal lung fibroblasts. Exp Lung Res. 2004.

Model
Cellekultur (in vitro), oprensede ovarie-theca-interstitielle celler fra rotte
Undersøgt for
DNA-syntese / celleproliferation (model relevant for ovarie-stromal hyperplasi)
Dosis
In vitro molar concentration not stated numerically in the abstract; tested in chemically defined medium
Dosering
Enkelt tilsaetning til dyrkningsmedium
Administrationsvej
in vitro
Varighed
Inkubationsvarighed ikke angivet i abstractet

Målte effekter: De reduceret-IGFBP-affinitets-analoger long R3-IGF-I og des(1-3)IGF-I gav STOERRE effekter paa DNA-syntese end nativ IGF-I i oprensede theca-interstitielle celler fra rotte. Abstractet rapporterer en kvalitativ sammenligning (stoerre proliferativ effekt), men giver ikke en numerisk fold-aendring eller thymidin-inkorporeringsvaerdi. Forfatterne bemaerker, at dette kan bidrage til at forklare thecal og stromal hyperplasi ved hyperinsulinaemiske tilstande saasom polycystisk ovariesyndrom.

Bivirkninger: Ingen bivirkninger rapporteret i dette studie (in vitro)

Kilder: Duleba AJ, Spaczynski RZ, Olive DL, Behrman HR. Effects of insulin and insulin-like growth factors on proliferation of rat ovarian theca-interstitial cells. Biol Reprod. 1997.

Hvor solide data er

Evidenskvaliteten for specifikt LR3-analogen er tynd og naesten udelukkende praeklinisk. Alle verificerede studier er dyrestudier (gris, rotte, marsvin) eller in vitro-arbejde med rottecelle; en PubMed-soegning efter ethvert humant LR3-klinisk forsoeg gav NUL resultater, saa LR3-specifikke humane effekt- og sikkerhedsdata er stort set fravaerende. De humane data, som folk citerer for "IGF-1", er for nativ rekombinant IGF-1 (mecasermin), et andet molekyle, og boer ikke overfoeres til LR3. Dyredataene er ogsaa gamle (overvejende 1995-2004) og er ikke de heroiske muskelopbyggende resultater, som forhandlere ofte haevder. To af in vivo-studierne er reelt NEGATIVE eller paradoksale for den populaere vaekstfortaelling: hos grise (PMID 9488001) REDUCEREDE LR3 IGF-I vaegtoegning, foderindtag, GH og IGF-aksen; hos marsvin (PMID 7561636) oegede den specifikke organer, men oegede IKKE den samlede kropsvaegt og saenkede den cirkulerende IGF-I/II. Det ene klart positive vaekstresultat er intestinal epitelproliferation hos rotter (PMID 8549937, +20% tarmvaegt ved 2.5 mg/kg/dag), og cellekulturstudierne (PMID 15204833, 9096870) viser kun, at LR3 er mere potent end IGF-I til at drive proliferation i en skaal, ikke at den er sikker eller effektiv hos mennesker. Doseringskontekst: dyredoser pr. kg er verificeret ud fra artiklerne (0.18 mg/kg/dag gris; 2.5 mg/kg/dag rotte); marsvinetallet paa cirka 0.34 mg/kg/dag er en omregning af artiklens absolutte 120 mikrogram/dag ved hjaelp af dens egen rapporterede kropsvaegt paa 350 g, ikke en direkte publiceret vaerdi pr. kg. In vitro-potens rapporteres i nM. Der findes ingen etableret, valideret human doseringsprotokol for LR3, og kronisk drift af IGF-1-receptorsignalering medfoerer en velkendt teoretisk proliferativ/onkogen bekymring, som ingen af disse korte studier var designet til at vurdere.

Kilder

Studiedata, kun til forskning. Ingen etableret human protokol.